Leopold Bloom er ingen helt og især ingen romantisk helt. Vi følger ham, mens han går op til sin kone og giver hende morgenmad på sengen; Bloom er en tøffelhelt. Så beskrives han, i detaljer, i et nødvendigt ærinde til hjertehuset længst nede i haven. Denne mand er vor tids Ulysses (Odusseus). Joyce gav sin roman navn efter Homers helt, krigeren fra Troja, som krydser sig frem over Ægæerhavet på vej hjem til sit Ithaka. Bloom flakker også omkring denne dag, ikke på de blå bølger men i Dublins gader. Det, som hænder ham, har sine paralleller i Odysséen. Homers helt farer ned til dødsriget, Bloom går til en begravelse; Odysseus møder den skønne Nausikaa, Bloom stirrer sig mæt på en pige, som viser sig at være halt; Odysseus kæmper mod de frygtelige kykloper, en brutal irsk nationalist kaster en blikdåse efter Bloom, som er jøde. Odysseus finder til slut hjem til sin trofaste Penelope; Bloom kommer hjem ud på natten til sin Molly, men hun har i løbet af dagen haft en anden i sin seng.